Godot

Jeg overgav mig til at følge med i verden udenfor. Jeg gik udenfor for at se om tågen var lige så hvid som jeg forestillede mig det. Jeg tog bilen og kørte til Skive. Der var mange mennesker ved fjorden. Alle gik i den samme retning. I retning af mælkehvid tåge. 

Jeg vil gerne opløses i tågen. Men måske er der noget andet, når man når tågen selv. Måske hvis man går på den anden side, finder man noget meget farverigt. 

Den transparente dag. Mit hår hænger kedeligt og mit blik er glansløst. Jeg sidder bare og venter på Godot.